Hvis du er gamer, ved du også, at det er vigtigt med et hurtigt og stabilt internet. Hvis ikke dit internet virker, risikerer du at lagge. Derfor bør du som gamer være ekstrakritisk, når du skal vælge et internet. Der findes nemlig mange forskellige slags internet og udbydere på markedet. Derfor bør du ikke vælge det første og bedste. I stedet bør du vælge en internetforbindelse, der kan give dig netop den hastighed og stabilitet, som du har brug for.
Hvis du er i tvivl om, hvilke internet du skal vælge, kan du blot læse videre. Her bliver de forskellige slags internetforbindelser gennemgået, så du nemmere kan vælge den rette.
Internettypen
Inden du bestiller et internetabonnement, er det en godt at vide lidt mere om dine muligheder. Helt overordnet findes der fire forskellige slags internetforbindelser. Det drejer sig om henholdsvis:
- Internet gennem kabel-tv-stik
- Internet gennem telefonstik
- Mobilt bredbånd
- Fibernet
Hvis man gerne vil have den hurtigst mulige internetforbindelse, skal man uden tvivl vælge fibernet. Med denne type internetforbindelse bliver internettet leveret gennem såkaldte lyslederkabler. Det giver dig en både stabil og hurtig internetforbindelse, som de øvrige internetformer ikke kan overgå.
De bedste internettyper til gaming
Når det kommer til internettyper, er det faktisk muligt at rangere dem efter, hvilken slags der er den bedste. Som nævnt vil fibernet give dig den hurtigste og mest stabile internetforbindelse. Hvis du derfor har mulighed for at vælge denne type internet, bør du helt klart gøre det.
Det er dog imidlertid ikke alle, der har mulighed for at få fibernet. Det kræver nemlig, at internettypen er tilgængelig i dit boligområde. Hvis du ikke har mulighed for at få fibernet, bør du i stedet vælge en internetforbindelse gennem dit kabel-tv-stik. Det giver dig den næstbedste internetforbindelse.
Derefter er internetforbindelsen gennem telefonstikket den tredjebedste, og mobilt bredbånd er – som udgangspunkt – det ringeste internet til gaming. Det skyldes, at denne type internetforbindelse ofte er ustabil.
Hvis du rejser meget, kan det dog være nødvendigt at overveje et mobilt bredbånd som en slags ekstra internet. Det er nemlig den eneste type internet, som du kan tage med dig på farten. På den måde kan du game hvor og hvornår du vil, om end forbindelsen vil være af en noget ringere karakter.
Hastigheden
Når du skal udvælge et internet, er det ikke kun selve typen, du skal tage stilling. Du skal også tage stilling til hastigheden på internettet. Hastigheden går oftest hånd i hånd med prisen. Derfor kan du hurtigt komme til at smide penge ud af vinduet, hvis du vælger en superhurtig internetforbindelse, som du ikke bruger.
På den anden side kan du også komme til at få en utrolig dårlig brugeroplevelse, hvis du vælger et billigt internet med en langsom forbindelse. På samme måde som eventyret om Guldlok, handler det derfor om at finde det abonnement, der er helt rigtigt for dig.
Når du gamer, skal du have en hurtigere internetforbindelse. Det giver dig uden tvivl den bedste spilleoplevelse. Mere præcis bør du gå efter en hastighed på 1000 mbit/s. På den måde burde du altid have en internetforbindelse, der er både hurtig og stabil.
Pingværdier
Når du skal vælge et internet til gaming, bør du også være opmærksom på latency. Det er et begreb, der dækker over den tid der går, fra at du som bruger kommer med en kommando og den internetbaserede applikatons reaktion herpå. Som du nok kan regne ud, vil du som gamer gerne have, at tiden fra at du afgiver en kommando til at den bliver efterkommet, er så kort som muligt.
For at kunne vurdere dette, bør du kigge på internettets ping-værdier. Ping er den måde, som man måler internethastighed på, altså det førnævnte latency. Hastigheden bliver målt i millisekunder. Her handler det om at handle en så lav pingværdi som muligt.
Når du gerne vil game, bør du gå efter en ping-værdi, der er under 30 ms. Det giver dig den bedste spilleoplevelse. Det er i øvrigt endnu en grund til at vælge fibernet. Det er nemlig denne slags internet, der kan give dig de laveste ping-værdier.
Udbyderne
Når du gerne vil købe et internetabonnement, vil du hurtigt kunne se, at der findes en del udbydere. Når du skal vælge en internetudbydere, bør du først og fremmest kigge på, om firmaet tilbyder den type internet, som du gerne vil have.
Dernæst bør du kigge på, om udbyderen kan tilbyde dig en hurtig og stabil internetforbindelse. Mange udbydere angiver den internetforbindelse, som de maksimalt kan tilbyde. Men det betyder faktisk ikke, at du nødvendigvis kan modtage så hurtigt og stabilt internet, der hvor du bor. Sørg derfor for at undersøge, hvor hurtigt internet der tilbydes i dit specifikke boligområde.
Derudover er prisen naturligvis også vigtigt. Det er som bekendt dumt at betale for meget. Blandt andet derfor er det også vigtigt at undersøge den maksimale internethastighed i dit boligområde. Der er ingen grund til at betale for 1000 mbit/s, hvis du slet ikke kan opnå den hastighed.
Internetudbyderne konkurrerer meget med hinanden, og derfor kan du ofte finde et godt tilbud. Hvis du også skal have streamingtjenester eller tv-pakker, kan du ofte også finde et decideret tilbud hos de forskellige udbydere. På den måde kan du få en samlet pris, der er lavere end hvis du købte alle tjenesterne hver for sig.
Derfor er det også en god idé at overveje, om du kan samle dine tjenester hos én udbyder, hvis du gerne vil have en superskarp pris. Det giver dig ganske enkelt også et bedre forhandlingsgrundlag.