Sådan bruger du LED strips til at få det fedeste gamerværelse - 6 gode tips

Hvis du selv er gamer, så følger du måske nogle af de store streamers på diverse platforme. Det fælles for dem er, at de som regel har et setup, som alle følgere ville drømme om at have selv. De har dyre computere, en dekoreret baggrund, og så har de vildt fed belysning.

Når det kommer til belysning, er der flere forskellige måder, de gør det på, men en nem måde der virker, er at anvende LED strips, som man kan placere lige, hvor man har lyst. De skaber en fed effekt, og du kommer til at føle dig som en rigtig gamer, hvis du selv prøver kræfter med dem.

Hvad er LED strips?

Hvis man ikke har hørt om LED strips før, også kaldet LED bånd, så følger forklaringen her. Ligesom du måske har LED-pærer derhjemme i dine lamper, så er der på LED strips en masse små LED-pærer monteret på et bånd. En LED strip er kun omkring en centimeter bred of få millimeter tykt, hvilket giver dig en stor frihed til steder, hvor du kan bruge dem.

Det eneste der kræves af dig som monterer dem er, at du skal tilslutte din LED strip til en strømforsyning for at få dem til at virke. Fordi det er LED-pærer, behøver du heller ikke være bekymret for, om der bliver udsendt for meget varme. Forskellen på glødepærer og LED-pærer er nemlig, at de ikke udsender varme, og derfor sparer du både på elregningen, men du slipper også for at bekymre dig om varmeudledning.

Monter dem bag på din monitor og under bordet

Hvis du vil skabe en fed effekt med LED strips på dit gamerværelse omkring dit setup, så prøv at montere LED strips bag på din monitor. Det skaber en vildt fed effekt, at lyset nærmest kommer ud fra begge sider af din skærm. Du kan samtidig justere på, hvilken farve den skal lyse, så det kan passe til stemningen i det spil, du spiller.

Hvis du vil gå skridtet ekstra, kan du også sætte dem under bordet, hvor dit setup står. Ved at gøre dette vil alle der træder ind på værelset have en oplevelse af, at området omkring dit setup træder frem, fordi det er oplyst af dine LED strips.

Oplevelsen handler om helhedsindtrykket

Grunden til man ofte bliver misundelig over de store streamers indretning af rummet er, at det er gennemført hele vejen igennem. Det er ikke kun monitor og bordet, der er tænkt på, men derimod er der gjort noget ved hele rummet. Det samme kan man gøre hjemme ved sig selv. Hvis man anskaffer sig en rulle med led strips 10 meter, så har man muligheden for at gøre hele rummet til en del af sit gamerrum.

Har du et fjernsyn på dit værelse, så prøv at montere dem bag på det. Det bevirker, at visse ting på dit værelse træder ekstra frem, men det gør også at lyset kommer flere steder fra, hvilket får rummet til at virke større. Hvis du har andre møbler som reoler, billedrammer eller noget tredje, så slå dig løs. I dette tilfælde er det nærmest kun din fantasi, der sætter grænser, men prøv at få dine LED strips til at lyse forskellige områder af dit værelse op.

Ensfarvet eller flerfarvet?

Det fede ved LED strips er, at man kan ændre farven på lyset de udsender. Det giver dig friheden til at tænke kreativt, når du indretter dit gamerværelse. At have flere farver på værelset kan skabe en fed effekt, men det kan også skabe en unødvendig uro. Så prøv dig frem med et par enkelte farver til at begynde med, og prøv at finde ud af, hvad du selv synes er fedt. Man kan eventuelt begynde at vælge efter, hvilke farver der allerede præger dit værelse.

Lav et mønster på væggen

Indtil videre har idéerne gået på at gemme LED stripsene væk bag skærme og under borde, men man kan også vælge at lade dem være synlige. Er der en kreativ sjæl gemt i dig, så kan du prøve kræfter med at lave et mønster på din væg med dine LED strips.

Det åbner op for, at du kan lave din egen kunst på en ellers tom væg. Om det er dit gamertag eller et mere simpelt mønster er op til, hvor god du er med hænderne. Men det er en mulighed som de fleste ikke tænker over, og det er maks blæret at kunne vise det frem til sine venner.

Styr det hele fra en fjernbetjening

Når man har fået monteret sine LED strips alle de steder, som man ønsker dem, så er spørgsmålet, hvordan man tænder og slukker dem, og ikke mindst hvordan man skifter farven på dem. Alt dette kontrolleres ved hjælp af en fjernbetjening, hvor du med den vil kunne slukke og tænde for dine LED strips, du har monteret forskellige steder i rummet. Det er også på fjernbetjeningen, du bestemmer, hvilken farve lys den enkelte strip skal udsende. Dette gør det nemt og simpelt for dig at styre belysningen i hele rummet blot ved hjælp af en fjernbetjening.

Fuldend rummet med andre lamper

Der findes LED strips, og så findes der også en masse andre LED-lamper. Hvis du ønsker at tilføje noget til værelset, som ikke er LED strips, så prøv at kigge rundt efter lamper, der også er oplyst af LED. Man vil kunne finde lamper, der er formet som alt muligt forskelligt, der hører til verdenen af gaming. Man kommer langt med LED strips, men hvis man virkelig vil gå hele vejen, så kan dette være med til at fuldende værelset.

Menu
Top